Nationalmuseets modehistorie – helt sikkert!

Nationalmuseets modehistorie – helt sikkert!

Nationalmuseet optræder nok for mange blandt de tidligste minder fra enten børnehave- eller skoleekskursioner, hvor man i så lige geledder, som det nu var muligt i den alder, blev gelejdet igennem interaktive børneudstillinger, som kunne omhandle næsten hvilket som helst historisk tema eller emne. Disse besøg på Nationalmuseet gjorde typisk et indtryk af blivende karakter, og de sjove historiske fakta, man ofte fik med derfra blev husket og fantastiske anekdotiske fortællinger om vikinger, konger med sværd, mosemænd og lokumstømmere i baggårdene blev efterfølgende flittigt brugt til at imponere eller forbløffe forældre, søskende eller kammeraterne i sandkassen med. Disse tidlige minder fra Nationalmuseet trækker for mange danskere således stærke tråde tilbage til de tidspunkter i livet, hvor de tidligste nationalhistoriske frø blev sået i bevidstheden – de frø som stille og roligt spirede og udviklede sig til dansk selvbevidsthed. Disse børnehave- og skoleture lærte os således at vi kommer fra noget, og at det har en stor betydning for hvor vi er nu og hvor vi i fællesskab er på vej hen.

 

Uanset hvor højt op i alderen man kommer vedbliver Nationalmuseet med at være en evig interessant og fantastisk formidlet kilde til viden om og inspiration til hvordan man som dansker kan definere sig med grundlag i den danske historie og de dele af verdenshistorien, hvori Danmark har spillet og spiller både små og store roller. Og netop fordi opbyggelsen af den nationale identitet i nogen grad starter med besøgene på Nationalmuseet både som barn og senere i livet og den fantasifulde eksponering for de mange smukke artefakter er det nødvendigt at Nationalmuseet er og bliver den søjle i danskernes bevidsthed, som museets direktør, Rane Willerslev, i DR-programmerne ’Ranes museum’ siger det skal være. Rane Willerslev indtrådte som direktør for nationalmuseet d. 1. juli 2017, og siden da er det lykkedes at skabe en god del medieopmærksomhed om både Willerslevs person samt om museet, og Modevidenskab skal naturligvis ikke stå tilbage i hjælpen om at slå et slag for denne institution, så så mange som muligt får disse for os alle så gode og vigtige oplevelser.

 

Mode på nationalmuseet

Følgende er således et fokus på Nationalmuseets smukke modehistoriske samling, som kan ses på museets hjemmeside. Samlingen består af klæder beregnet til en næsten uendelig række forskellige sammenhænge og anledninger helt tilbage fra år 1700 og frem til 1980’erne.

Og der følger fantastiske fortællinger med alle disse beklædningsdele, som fører en lige tilbage i kostumerummet på det Kgl. Teater i 1780, hvor en brokadebelagt slåbrok gøres klar til at blive vist til et forventningsfuldt teaterpublikum. Eller tilbage til slotsfesten anno 1875 til et skønt syn af en ung adelskvinde, som svæver henover et bonet dansegulv til lyden af smuk klassiske musik, hvor den illusoriske svævende effekt er skabt af en fortryllende promenadetoilette, hvis slæb gør at både ben og fødder slet ikke kan ses. Eller tilbage til år 1900 til den store familieskovtur, hvor mænd iført en hvide sommerhabitter med matchende sommerhatte begav sig ud i det grønne med rigtige grovflettede kurve og rødternede duge – dengang hvor solen altid skinnede og der var rigtige skovture til. Og sådan kunne man blive ved for det er en enestående oplevelse at se de mange flotte klædedragter og blot overgive sig til de indre billeder og konnotationer de giver.

 

En del af det som er særligt spændende ved at følge den modehistoriske udvikling, som så fint portrætteres er at se hvilke perioder, som har været skelsættende og definerende for de efterfølgende perioders retning og endda for den beklædningskultur, som hersker i dag. Blandt andet er brudekjolen et godt eksempel herpå, idet de designmæssige træk, som i dag er fælles for det gængse brudekjolekoncept synes at antage en fast form i det 17. århundrede, hvilket udstillingen viser. Et andet udemærket eksempel er de slående lighedstræk den moderne blazerjakke til herrer, som i dag ofte bæres til hverdagsbegivenheder eksempelvis i sammensætning med et par jeans samt til mere formelle anledning eventuelt som en del af et jakkesæt, har til jakker med smalt revers fra det sene 1700-tal, som på det tidspunkt begyndte at blive oftere og oftere anvendt i flere forskellige samfundslag.

 

Hvad synes Rane om mode?

Fornøjeligt er det også at se de dele af samlingen, som omfatter den nære fortid, hvilket, hvis man er født før 1990, giver en levende genfortælling af perioder i ens eget liv og identitetsudvikling, idet sjove minder straks bliver vakt om det tøj man har haft på og endda engang synes var smart. Det bliver således endnu mere mærkbart, at moden ikke blot er med til at forme en given historisk periodes kulturelle identitet men faktisk også har været det i moderne tid og også i høj grad er det nu. Så udover at klæder skaber folk, så skaber klæder også minder og sammenbinder dermed oplevelser, følelser og tanker fra fortiden med nutiden. Modevidenskab spurgte nationalmuseumsdirektør, Rane Willerslev, om hvilken periode i hans liv, han synes bedst om modemæssigt, og svaret herpå var utvetydigt, at det var 1980’erne. Årsagen hertil skal, som Willerslev udtrykker det – og bestemt ikke overraskende for direktørens humoristiske tilgang til historiefortælling – findes i at: ’1980’erne må have været et årti med højt til loftet, når noget så grimt som firsermode har fået lov at eksistere og blomstre så længe’.

 

At mode hænger tæt sammen med ikke bare historisk identitet men også personlig identitet også for Rane Willerslev bliver tydeliggjort i DR-programserien ’Ranes museum’, hvor Willerslev afslører at han føler sig langt bedre tilpas i vildmarkstøj end i jakkesættet, som er hans nuværende arbejdsuniform.

Adspurgt om vildmarkstøjets effekt på ham fortæller direktøren at vildmarkstøj afspejler hans personlige identitet og at et vildmarksantræk netop bibringer den frie og gode følelse fra årene i Sibirien, hvor han var ’Indiana Jones on ice’ og jagtede bjørne og andet rovvildt med store rifler. Willerslev fortæller ydermere med et smil på læben at vildmarkstøjet repræsenterer et forfriskende element af beklædningsmæssig praktik, fordi detaljerne i vildmarkstøj ikke blot er detaljer, som skal tjene en bestemt æstetik, men de har et eller flere helt bestemte formål: ’Man bliver overrasket over så optimeret tøj kan være. Hver lomme og lille strop er nøje placeret af en bestemt årsag, og det fungerer perfekt i præcis de omgivelser det er skabt til, hvilket man måske ikke altid kan sige om et jakkesæt og slips’.

 

Nationalmuseets bedste historiske samling… Synes vi!

Det siges at essensen af mode er forandring, men i modens kerne ligger altså også identitet og formål – hvad end man befinder sig bedst i storbyens midte i høje hæle og sart nederdel eller om man som Rane Willerslev føler sig bedst tilpas i et øde frossent landskab med en bjørnepels over den ene skulder og snarefælde over den anden. Både forandring, identitet og formål fremstilles på en fantastisk spændende vis i Nationalmuseets modehistoriske udstilling – både i det udstillede tøj i sig selv men også i de tider og perioder, som tøjet repræsenterer. Det er flere hundrede års Danmarkshistorie samlet i en enestående visuel gennemgang med mange forskellige spændende historier, som alle har et narrativ, som enten indgår i en grandios eller mere jordnær kontekst, men som alle bærer et rigt vidnesbyrd om vores nationale og personlige identitet i det Danmark, som var på det givne tidspunkt samt de forandringer der er sket på vejen. Desuden føres man, som tidligere berørt, via tøjet på en smukt fremhævet tur igennem hvordan vores beklædning har udviklet sig helt konkret og altså hvordan det har udviklet sig til det moderne tøj der idag produceres af kendte mærker som fx Libertine-Libertine og adidas

Modevidenskab anbefaler derfor dette på det varmeste. Det er god historisk oplevelse for alle mode- og ikke- modeinteresserede. Og hvem ved, bevæger man sig i ind og rundt på Nationalmuseet kan man måske være heldig at støde ind i den glade museumsdirektør og uanset om han er iført habitten eller vildmarkstøjet er det i hvert fald aldrig kedeligt.

Nationalmuseet har åbent tirsdag til søndag fra kl. 10.00 til kl. 17.00. Mandag er lukket.