Jeans – hjørnestenen i enhver stil

Det er vanskeligt at komme tanke om bukser eller tøj i det hele taget, som er mere udbredt og elsket over hele verden end jeans. Jeans er det klassiske symbol på hårdt arbejde og ikke mindst Amerikas vilde vest, hvilket ikke umiddelbart ansporer til en forestilling om at selvsamme slags bukser bæres af filmstjerner og supermodeller og alt derimellem som modebukser. Ikke desto mindre er jeans i dag fast repertoire i de fleste menneskers garderobe og ved eftertælling vil man nok typisk finde mere end et par i gennemsnit i størstedelen af verdens klædeskabe. Men hvorfor er jeans så populære og hvad er historien?

 

Den britiske antropolog Daniel Miller udgav i 2012 bogen Blue Jeans, som beskriver de betydninger jeans har haft og har for os og de konnotationer jeans bærer med sig. Miller fandt ved omfattende undersøgelser foretaget over hele verden ud af at jeans er den mest anvendte beklædningsdel og af at årsagen hertil skal findes i den måde jeans er lavet på, hvilket tilfører en kulturel betydning, der når langt dybere end blot mode, trends og stofs holdbarhed. De første jeans blev i 1870 skabt af en skrædder fra Nevada ved navn Jacob Davis til en lokal træhugger, som havde bestilt et par holdbare arbejdsbukser. Snart efter gik efterspørgslen på den slags bukser hurtigere end Davis kunne følge med, og han bad derfor sin tekstilleverandør, Levi Strauss, om hjælp til produktion og patentering. Patentet, der blev kaldt Levi’s, blev lavet i to versioner; en i canvas og en i denim. Denim versionen i den blå indigo farve skulle vise sig at slides på en helt unik måde, hvilket gav og stadig giver hver buks sit individuelle særpræg. Bukserne ændrer sig med alderen og dermed afspejler et stykke livshistorie for bæreren, og dette personlighedsaspekt var og er den kulturelle grundsten i successen bag de klassiske blå jeans.

 

Det var imidlertid ikke før 1950’erne at jeans gjorde sit indtog på den internationale modescene. Det var ikke overraskende det unge segment, som bar jeans ud af den hidtidige kategorisering som arbejdstøj og ind i modeverden. Det skete som led i det ulmende ungdomsoprør, hvilket blev personificeret af blandt andre Marlon Brando og James Dean i filmene Wild One fra 1953 og Rebel Without A Cause fra 1955. De unge filmstjerner tog denim til sig både på skærmen og af skærmen, hvilket var med til at gøre op med den beklædningskonformitet, der herskede i efterkrigstidens USA, og det rystede det etablerede samfund. Og netop denne effekt af at chokere og provokere gjorde bevægelsen stærk og grundlaget for jeans nuværende solide popularitet i et modeperspektiv blev lagt. Snart fik Europa og Japan også øjnene op for jeans og her købte man sig villigt ind i ideen om det frie og lykkelige amerikanske ungdomsliv, som jeans repræsenterede.

 

Op igennem 1960’erne og 70’erne spredte jeans sig langsomt til også at blive den satte middelklasses foretrukne stykke tøj og derved var jeans trådt helt ud af sin gamle identitet, som arbejderklassesymbol og naturligvis ikke mindst ud af rollen som bukser til cowboys. I 1980’erne og indtil i dag har jeans gennemgået en kolossal udvikling i form af en lang række designmæssige og stilistiske eksperimenter, hvilket har bevirket at verden nu står beriget med varianter som regular fit, loose fit, slim fit og skinny fit, som alle passer til forskellige stilarter og modemæssige udtryk. Fælles for dem er dog, at de er jeans og stadig slides og forandres med bæreren og altså dermed stadig er det mest personlige tøj man kan have på. Forfatter af den velkendte bog Denim: From Cowboys To Catwalks, Paul Trynka, forklarer betydningen af sjælen i jeans bedre end nogen anden: ’Jeans var individualistens uniform, hvilket er en selvmodsigelse. Men det gælder ikke desto mindre stadig i dag. (…). Jeans har sjæl selv hvis de købes som stangvare i en mainstream modebutik.’.

 

Jeans har ifølge eksperterne udviklet sig til at være hjørnestenen i enhver stil, som ikke er klassisk funderet, hvilket er en bedrift, som er enestående i modens historie. Jeans er lykkedes som modebeklædning og symbol på velstand og samtidig som arbejdsbeklædning og stærkt symbol for den arbejdende klasses styrke og udholdenhed. Netop i denne alsidighed og evne til at favne bredt og på samme tid udstråle en individuel frihed og kreativitet skal forklaringen findes på hvorfor jeans nu er så integreret i designeres samt forbrugeres tanker og adfærdsmønstre, når det vedrører mode. Om tiltrækningskraften i jeans er kulturelt funderet idet de reflekterer os og det liv vi lever, eller om det er den blotte simplicitet, idet de udelukkende består af denim, tråd og nitter, eller om det er den behagelige pasform, der giver sig efter bærerens ben, eller om det er noget helt andet er sandsynligvis lige så individuelt, som hver enkelt buks er. Sikkert er det dog at tiltrækningen er der, og at den er stærkere end nogensinde i de 150 år jeans har været til.